Fodbold

Dagens sekunda fra Sønder

AaB-Aarhus Fremad 1-1 (0-1) Fodbold, Danmarksserien AALBORG:AaB's superliga-reserver mistede et stort skridt i kampen om oprykningsbilletterne med det skuffende resultat mod det ellers harmløse bundhold fra Aarhus Fremad. - Vi har ikke den rette indstilling fra start, og det er egentlig først i anden halvleg vi kommer med, siger den ærgerlige AaB-træner Finn Christensen. AaB var tæt på at snuppe sejren ti minutter før tid, da Besart Berisha huggede kuglen mod underkanten af overliggeren, og i slutfasen havde hjemmeholdet tre gode muligheder for at hente de tre point. - Vi mister afgjort to point i dag mod et hold vi burde have slået. Nu venter svære kampe i de kommende runder mod Hobro og Silkeborg, påpeger Finn Christensen, som disponerede over Martin Pedersen, Besart Berisha, Marcelinho, Fabiano og Peter Tranberg fra Superliga-truppen. Kampfakta: Mål: 0-1 40. min, 1-1 53. min. Peter Tranberg Randers-Hobro 2-0 (1-0) RANDERS: Trods en tidlig udvisning til Randers efter 23 minutter gik topholdet ned i udekampen, og kunne egentlig ikke beklage sig over udfaldet. - Nej, vi var ikke skarpe i dag. Det bliver man straffet for mod et mandskab, der er så stærkt som Randers, beklagede sportschef Jens Hammer, der vikariede på trænerbænken for brotrejste Jacob Sveistrup. Kampfakta: Mål: 1-0 43. minut Rene Svendsen, 2-0 75. min. Rasmus Refsgaard