Alternativ behandling

Dagens tilbud: Gratis akupunktur

Kelun Wang - holder åbent hus i dag, lørdag. arkivfoto: søren schnoor

Kelun Wang - holder åbent hus i dag, lørdag. arkivfoto: søren schnoor

FREDERIKSHAVN:Man har i dag mulighed for at stifte bekendskab med akupunktur - uden at skulle finde tegnebogen frem. Kelun Wang, der siden 2003 har drevet klinik i Søndergade i Frederikshavn, har åbent hus i anledning af klinikkens fem års fødselsdag. I dag kan man kl. 12-16 få en gratis konsultation med efterfølgende behandling, der omfatter kinesisk akupunktur og massage. Kelun Wang kom fra Kina til Danmark i 1997 og har arbejdet med smerte-forskning på Aalborg Universitet. I 2003 åbnede han klinik i Aalborg, og to år siden kom så ¿filialen¿ i Frederikshavn. Kelun Wang arbejder i dag tæt sammen med den Dr. Yan Shi, der stammer fra Beijing University of Traditional Chinese Medicine. På klinikken i Frederikshavn har de to behandlet flere end 900 patienter. - Hele 86 procent af disse kom hos os for at få behandlinger mod smerter. Heraf havde en fjerdel rygsmerter, mens vi har behandlet andre for hovedpine, ledsmeter, smerter i nakken, skuldrene og albuerne, fortæller Kelun Wang, der også kan behandle patienter med lidelser som allergi, astma og tinnitus. Alle er velkomne til at besøge klinikken i dag kl. 12-16.