Lokalpolitik

Dagens tilbud til borgmesteren

HIRTSHALS:Som nævnt andetsteds på siden fik både bestyrelse og personale på Nordsømuseet mange sympatitilkendegivelser i går. En af henvendelserne strakte sig noget længere. Den kom fra en landmand, der netop har bygget en gylletank - som ikke er taget i brug endnu. Derfor kontaktede landmanden borgmester Knud Størup med den besked, at der da godt kunne svømme nogle fisk rundt i hans gylletank, hvis man manglede et akvarie i nogle dage. Borgmesteren takkede for henvendelsen, som dog ikke er praktisk mulig. - Men det var en pæn tanke, sagde Knud Størup i går.