Børnepasning

Daginstitutioner slåes sammen

Hjørring Kommune lægger for anden gang to daginstitutioner sammen. Denne gang drejer det sig om vuggestuen Mariehønen og børnehaven Ved Bjergene. Baggrunden for sammenlægningen er dalende interesse for lederjobs i daginstitutioner. - Det er svært at få ledere til små daginstitutioner, siger formanden for kommunens børne- og undervisningsudvalg, Else Købstrup (V). Den aktuelle anledning til sammenlægningen er, at lederen af vuggestuen 1. oktober gik på pension. Stillingen som fælles leder for de to daginstitutioner, der bor dør om dør på Skagensvej, skal slåes op og besættes fra 1. januar 2004, hvor sammenlægningen træder i kraft.