Virksomhedsøkonomi

Dagli'Brugs konkurs

Svigtende omsætning skyld i, at dagligvarebutik i Blenstrup nu er tvunget i knæ.

Dagli'Brugsen i Blenstrup lukker endegyldigt fredag 30. september. Foto: Henrik Bo

Dagli'Brugsen i Blenstrup lukker endegyldigt fredag 30. september. Foto: Henrik Bo

Efter 113 års virke drejer Dagli'Brugsen i Blenstrup fredag 30. september nu endegyldigt nøglerne i. Svigtende omsætning med en nedgang på omkring 10 procent hen over sommeren har nu fået bestyrelsen for Blenstrup Brugsforening til at begære en konkurs til Skifteretten i Aalborg. Medlemmerne får tirsdag aften en nærmere orientering om hele situationen ved et møde på Blenstrup Skole.