Dagligvarer er ingen mulighed

Flertal i byråd afviste ønske om dagligvareforretning i Hvass-krydset

Jens Fogh-Andersen
Kommunens nye detailhandelsplan åbner ingen mulighed for at etablere dagligvareforretning i Hvass-krydset.Arkivfoto
Lidl 16. maj 2012 21:00

- Det her har ingen gang på jord. Derfor er der heller ingen grund til at bruge mere krudt på sagen. Henning Holm (S), formand for kommunens udvalg for miljø og teknik, UMT, var meget klar i mælet, da Thisted Byråd forleden skulle tage stillin til muligheden af at etablering af en dagligvareforretning på Ringvej 1 i det såkaldte Hvass-kryds. Det skete i forbindelse med byrådets godkendelse af den samlede detailhandelsplan for kommunen UMT havde i sin indstilling anbefalet, at kommunen stod fast på en tidligere beslutning om, at der ikke kunne laves dagligvarebutik på stedet, men i økonomiudvalget var der flertal for at sige ja. Ole Westergaard (V), medlem af økonomiudvalget, understregede, at der i oktober 2010 var flertal for muligheden - og håbede på fortsat opbakning. - Planen for Hvass-krydset var der længe før vi fik Lidl eller Fakta på Østerbakken, og det er ikke fordi vi mangler hverken indkøbsmuligheder eller dagligvarebutikker, men når nogen vil investere i kommunen, så bør det imødekommes. Til gengæld meldte Viggo Iversen klart ud for den konservative gruppe. Detailhandelsplanen var velkommen, men uden dagligvarer på Ringvej 1. Mogens Kruse (SF) fasthold sin modstand fra tidligere, mens Ole Christensen (S) understregede, at sagens trods et nej allerede i 2003 var fremsendt som en løbende provokation af byrådet. 16 medlemmer af byrådet sagde nej til muligheden af lade salg af dagligvare i Hvass-krydset indgå som en mulighed i den nye detailhandelsplan, mens otte var for. Et medlem undlod at tage stilling.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...