Dagpenge: Der er ingen penge at hente

Muligvis var de kaotiske forhold omkring præsentationen af finansloven med til at kaste grus i elskovsforholdet mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Regeringens støtteparti skulle i hvert fald bruge fire dage til at læse finanslovsforslaget. Det tyder på, at regeringen ikke havde afstemt forslaget med DF inden offentliggørelsen. Har der været koks i kulissen? Eller også var det bare et spindoktor-påfund, så DF også kunne profilere sig, selv om aftalerne for længst ligger klar i regeringens skrivebordskuffe. Det skulle ikke undre mig. Man skal heller ikke undre sig over den angiveligt skarpe kritik, DF har rejst af regeringens forslag om at skære i adgangen til supplerende dagpenge. Erfaringerne fra to års borgerligt regime viser, at DF "får lov" til at sige mange knubbede ord om begrænsede dele af regeringens forslag, hvorefter DF får tilkastet en luns, de kan vise vælgerne som sejrstrofæ. Det er formentlig alt sammen nøje iscenesat af de højtgagerede spindoktorer, som regeringen har i sit brød. For sådan går det hver eneste gang, der er "uenighed" mellem VK og DF. Derfor buldrer det også lystigt i de tomme tønder, når DFs arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted kalder dagpengeforslaget "usympatisk og ufleksibelt" (NS, 30.08.). Problemet er såmænd ikke, at socialdemokraterne kan være fuldkommen enige i Bøgsteds overvejelser. Problemet ligger i, at DF lynhurtigt falder til patten og gerne "forhandler besparelser" med regeringen. For besparelser på dagpengene er et forligsbrud, hvis de tromles igennem. Besparelserne vil ikke bare bryde regeringens løfter til vælgerne, de vil også være et brud på forliget "Flere i arbejde". Vi har regeringens klare tilsagn om ikke at røre ved satserne. Men nu går den i stedet løs på at begrænse, hvem der har adgangen til de selvsamme satser. For os er det fuldkommen det samme som at ændre ved satserne. VK-regeringen agter at fjerne det fra folk, som de har grund til at forvente at få. Men forliget dækker jo også, hvordan en ledig er berettiget til at få dagpenge. Oven i dette vil besparelser på revalideringen være et andet brud på arbejdsmarkedsreformen. Så hvis DF vil bryste sig af at være et aftaleparti, man kan stole på, så må de da stå ved forliget "Flere i arbejde" og afvise regeringens forslag. Den rigtige måde vil være at indkalde forligspartierne til en drøftelse, så regeringen kan pege på, hvad den måtte ønske at få lavet om på. For inden da skal forslaget til finanslov helt enkelt indeholder de poster, der er resultatet af "Flere i arbejde"-forliget. Det hjælper ikke at appellere til en social samvittighed, som DF afgjort ikke er i besiddelse af. Det er gjort forgæves tidligere, ikke mindst hvad angår den tragikomiske ældrecheck, som landede i andre lommer end de tilsigtede. Men skal DF have den mindste troværdighed, må partiet og Bøgsted fortælle beskæftigelsesministeren, at forlig skal overholdes. Det er da sært, at VK-regeringen efter to år ikke kan hitte ud af noget så elementært. Heller ikke for DF kan det vare længe at regne ud, at man ikke kan spare de 800 mio. kr., som regeringen har lagt op til, uden at ramme de lavestlønnede. Arbejdsdirektoratet har netop undersøgt, hvor mange af de 137.000 dagpengemodtagere i 2001, som har haft en årsindkomst på 500.000 kr. Af dem var der 180, som havde modtaget supplerende dagpenge. Det hænger jo ikke sammen. Hvis man ønsker at ramme de "rige dagpengemodtagere", så er der altså ingen penge i det. Det må både regeringen og DF da kunne erkende. Man kan også anlægge den vinkel, der hedder "noget for noget". Det er VK-regeringens nye slogan. Men heller ikke med den synsvinkel er der noget at hente. Man skal jo ikke lægge samtlige dagpengemodtagere for had for at ramme nogle ganske få. Det er ikke skik i dette land, at vi fx straffer en hel familie, fordi den yngste søn er butikstyv. Vi lægger jo heller ikke alle danske landmænd for had, fordi én landmand har modtaget for meget i hektarstøtte på et forkert grundlag. Socialdemokraterne har ikke afvist at se på problemerne, men vi vil da ikke være med til at straffe en uskyldig gruppe.