Dagpengene var til at dø af grin over

126 kroner var alt, hvad Lisbeth Andersen kunne få i dagpenge fra a-kassen Dana, efter at hun lukkede sin virksomhed

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Michael KochLisbeth Andersen kan kun få 126 kr. i dagpenge fordi hun både har været selvstændig og i lønarbejde.

HJØRRING:Det er ikke det store tab for Lisbeth Andersen fra Hjørring at miste sin dagpenge. Selvom hun som selvstændig har betalt fuld kontingent til a-kassen Dana, kan hun kun få 126 kroner om dagen.

Hendes lønindkomst, som hun har haft som supplement til indtægten fra sin nu lukkede Konfektions-virksomhed tæller nemlig ikke med i beregningen af dagpengene.

- Jeg er rystet. Det er ikke ligefrem de regler, der tilskynder folk til at starte selvstændig virksomhed, siger hun.

Det har været en kamp at holde virksomheden Konfektionsfabrikken kørende under finanskrisen og i marts måtte hun give op.

Ikke meget for pengene

Direktør i Dana, Keith Fobian medgiver at Lisbeth Andersen ikke har fået meget for sit kontingent.

- Reglerne for dagpenge til selvstændige er meget komplicerede, og det er desværre kun hendes indtægt i den selvstændige virksomhed, der ligger til grund fra beregningen, siger Keith Fobian.

Lisbeth Andersen har nu klaget over afgørelsen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.