Fjerritslev

Dagplejedag med musik

Onsdag 14. maj er det Dagplejernes Dag i Fjerritslev, hvor dagplejere og børn fra hele kommunen samles. Det markeres om formiddagen i Han Herred Fritidscenter, hvor børnene får frugt og rundstykker, mens de voksne får rundstykker og kaffe. Senere kommer Alex Pedersen og spiller og synger for de små, og derefter er der frokost til alle. Maden sponsoreres af Superbrugsen og de tre pengeinstitutter i Fjerritslev. Dagplejedagen slutter ved middagstid.