Børnepasning

Dagplejens dag i Klarup

{ KLARUP: Den kommunale dagpleje i Klarup fejrer onsdag 10. maj traditionen tro den årlige dagplejedag, der holdes over hele landet. Den kommunale dagpleje byder forældre, søskende og bedsteforældre til en hyggelig formiddag. Dagen vil blive fejret med et stort optog igennem byen med festligt pyntede vogne og udklædning. - Der vil deltage 22 dagplejere og 85 børn, der mødes ved tennisbanerne. Optoget går herefter via - sportspladsen - Skolestien - Klarupvej - Hellasvej og endelig ned forbi BMX banen for at ende ved R.K.Gs baner, hvor vi vil hygge os resten af formiddagen, fortæller dagplejer Aase Jensen. Musikpædagog Henriette Danielsen vil bidrage med lidt underholdning denne dag. Der er på sportspladsen stillet legeredskaber op, som børnene kan boltre sig på. I løbet af formiddagen vil der blive serveret kagemand til børnene. Som noget nyt har den kommunale dagpleje også inviteret kommende dagplejebørn og deres forældre til at deltage i arrangementet. BJ