Børnepasning

Dagplejernes dag markeret i Voerså

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

2-årige Anders var i rigtig godt humør på grund af det flotte vejr.

VOERSÅ:De kommunale dagplejere fejrede onsdag Dagplejernes Dag. Også i Voerså blev dagen behørigt fejret. Tidligt på dagen samledes dagplejerne med børn ved deres daglige opholdssted på Ny Skovgårdsvej. Barnevognene blev nu pyntet med friske bøgegrene og små dannebrogsflag. Børnene syntes, det var ekstra festligt med de pyntede vogne, og alle glædede sig til en gåtur gennem byen. Med på gåturen var madpakkerne, og frokosten blev indtaget ude i det gode vejr. Et af dagens højdepunkter var, da turen gik forbi købmanden, og her vankede der i dagens anledning en is. Om eftermidagen blev alle de små børn hentet af forældrene, glade men også lidt mere trætte end sædvanligt på grund af den lange gåtur i det friske og dejlige solskinsvejr.FP