Børnepasning

Dagtilbud for voksne handicappede i fare

Pårørende kæmper for at bevare Mirabell og Cafe 33 i Hjørrings gågade

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Hjørring Kommune vil spare 1,1 mio. kr. årligt ved at lukke Cafe 33 og tekstilværkstedet Mirabell, der er et dagtilbud for voksne psykisk handicappede.

Dagtilbuddet ligger i Østergade, og her er stemningen på nulpunktet blandt de 12 brugere og deres pårørende.
- Jeg har været lykkelig over at komme her, og jeg har det ikke særligt godt med at kommunen vil til at lukke og fordele os til andre steder, siger Tina Sørensen.
Hun har tidligere været i Friheden, et andet dagtilbud for fortrinsvis ældre udviklingshæmmede, hvor der ikke er de samme muligheder som i Cafe 33 og Mirabell for at være blandt almindelige mennesker.
Mellem 80 og 90 procent af stedets kunder ved slet ikke, at det er et beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede.
Mirabell er et tekstilværksted med tilhørende butik, og i et tilstødende lokale er Cafe 33 indrettet med salg af kaffe og kager til almindelige cafepriser.
- Jeg synes det er dejligt, at vi i de sidste seks år har haft det her lille sted, hvor handicappede viser, at de også kan noget i stedet for at blive gemt væk. Jeg kan ikke forstå at kommunen vil lukke det, og jeg tror ikke på, at der er sparet noget, udtaler Elsebeth Nielsen, pårørende til en af brugerne.
En anden af de pårørende Tom Nygaard oplyser, at der er lavet underskriftsindsamling til fordel for bevarelse af værksted, butik og cafe.
- Alle brugere her er dybt ulykkelig over kommunen vil lukke det. Det er det helt forkerte sted at spare. Her er et hamrende dygtigt personale, som er god til at få ideer ud af alt, fortæller Tom Nygaard.
Der er to fuldtidsstillinger tilknyttet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.