Daisy bliver professionel

Den frederikshavnske golfspiller skifter karrierevej torsdag

Daisy Nielsen bliver torsdag professionel golfspiller. Privatfoto

Daisy Nielsen bliver torsdag professionel golfspiller. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Daisy Nielsen har været udskreget som et af de største talenter i dansk golf nogensinde, nærmest lige siden hun første gang holdt en golfkølle i hænderne.

Torsdag tager hun næste skridt på vej mod verdenstoppen, når hun skifter amatørkarrieren ud med en levevej blandt de professionelle.

- Der er ikke så mange amatørturneringer mere i år, og da jeg alligevel havde planlagt at spille nogle turneringer på LET Access Tour, kunne jeg lige så godt spille dem som professionel, siger den unge golfspiller.

Turneringer på LET Access Tour giver adgang til at spille på Ladies European Tour næste år - de fem bedste i det samlede regnskab over de 13 turneringer får automatisk kort til næste års tour, mens top-25 kommer ind i den sidste og afgørende fase af tourskolen til december, hvor de sidste pladser skal til European Tour bliver fordelt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.