Sport

Dal lun på FCM-angriber

Paul Onuachu er et varmt emne i Hobro

Paul Onuachu (tv.) kan være på vej til Hobro. Arkivfoto: Bo Lehm

Paul Onuachu (tv.) kan være på vej til Hobro. Arkivfoto: Bo Lehm

BELEK:Hobro måtte lørdag sige farvel til Emil Berggreen, der har valgt at skifte til tyske Eintracht Braunschweig.

Hvis Hobro skal have en afløser for Berggreen, skal det ske inden midnat mandag, hvor transfervinduet smækker i, men måske er en ny angriber snart på plads hos oprykkerne.

NORDJYSKE erfarer således, at Hobro arbejder hårdt på at hente FC Midtjyllands 20-årige nigerianer Paul Onuachu, og cheftræner Jonas Dal bekræfter interessen.

- Jeg havde ham i halvandet år på FC Midtjyllands akademi, så det er selvfølgelig en spiller, jeg kender rigtig godt. Jeg ved, at han er en rigtig dygtig spiller, som jeg tror, vi kan få stor glæde af, men om det lykkes for os at få ham, er op til andre end mig, siger Jonas Dal.

Ifølge NORDJYSKE’s oplysninger afhænger handlen af, om FC Midtjylland kan finde en erstatning for Onuachu, men med midtjyderne tæt på at hente Martin Pusic i Esbjerg, er vejen formentlig banet for, at unge Onuachu kan slutte sig til Hobro på en lejeaftale.

- Vi skal selvfølgelig have en mand ind. Det er tæt på, men der ikke noget, der er sikkert endnu, er sportschef Jens Hammer Sørensens eneste kommentar.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst