Dal ryster posen

Formentlig kun tre gengangere, når Hobro igen skal i kamp i Tyrkiet

Dennis Høegh får chancen fra start mod Soroksár. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Dennis Høegh får chancen fra start mod Soroksár. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

BELEK:Når Hobro torsdag eftermiddag skal ud i holdets anden træningskamp under træningslejren i Tyrkiet, bliver det formentlig i en noget alternativ startformation.

At dømme ud fra træningen torsdag formiddag er der således kun tre gengangere fra tirsdagens 0-3-nederlag mod Ferencvaros, når modstanderen torsdag er Soroksár fra den næstbedste række i Ungarn.

Blandt andet tyder det på, at nyerhvervelsen Mikkel Thygesen for første gang er med fra start hos Hobro, mens Rasmus Ingeman, Martin Thomsen og Rasmus Lynge Christensen som de eneste ser ud til at få genvalg.

Hobros forventede startopstilling (4-2-3-1): Martin Pedersen - Mathias Schlie, Thomas Hansen, Christoffer Østergaard, Rasmus Ingeman - Mikkel Thygesen, Martin Thomsen - Ruben Nygaard, Mads Jessen, Rasmus Lynge Christensen - Dennis Høegh

Hobro må se bort fra de to backs Jesper Bøge og Jacob Tjørnelund, der begge sidder ude med skader.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.