Skolevæsen

Dalende elevtal lukker skoler i Rebild

Skolerne kunne godt køre videre, men elevinteressen er ikke stor nok, fortæller Rebilds borgmester.

Byrådet har besluttet at lukke skoler, fordi elevinteressen ifølge borgmester Anny Winther (V) ikke er stor nok. Arkivfoto.

Byrådet har besluttet at lukke skoler, fordi elevinteressen ifølge borgmester Anny Winther (V) ikke er stor nok. Arkivfoto.

I Rebild blev det torsdag besluttet, at to skoler i Kirketerp og Sønderup lukker, når skoleåret er omme. Trods massive protester og demonstrationer tog byrådet konsekvensen af et støt faldende elevtal, som ikke ser ud til stoppe. Skoler kunne have kørt videre Skolerne i Kirketerp og Sønderup havde cirka 45 børn børn hver fordelt på syv årgange. Det er meget lidt, men trods alt nok til at skolerne kunne køre videre, fortæller Rebilds borgmester Anny Winther (V) - Vi har set, hvordan elevtallet har udviklet sig igennem de seneste år. Reelt kunne der godt have gået 60-70 børn på skolerne, men af forskellige årsager har forældrene til eleverne valgt dem fra, og så siger vi; Okay, så ser vi ikke reel baggrund for, at man kan blive ved med at drive skole. Og det har byrådet været fuldstændig enig i. Nyt byråd betyder flere ændringer Anny Winther kan ikke garantere, at det hermed er slut med ændringer i skolestrukturen i Rebild. Tværtimod. - Det kan jeg ikke garantere for. Nu skal der vælges et nyt byråd, som her nytår træder til. Og én af de ting jeg godt kan forestille mig er, at man måske ikke det første år, men i byrådsperioden tager en større debat om, hvordan skolestrukturen skal se ud. Børnene fra skolen i Kirketerp vil umiddelbart komme til at tilhøre Suldrup skole i fremtiden, mens forældrekredsen i Sønderup arbejder med at lave en friskole, oplyser Anny Winther.