EMNER

Dalende støtte til danske missioner

{ København: Opbakningen i den danske befolkning til at sende danske soldater på internationale missioner i fremtiden er faldende. Netop som Danmark er ved at trække sine styrker ud af Irak, viser en ny Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende, at 57 procent af danskerne støtter udsendelse af danske soldater til fremmede egne i verden, hvor krig er en del af hverdagen. Dermed er der ifølge forsvars- og sikkerhedsekspert Peter Viggo Jakobsen tale om et markant fald i danskernes støtte til nye udsendelser af danske styrker. - Generelt har der somme tider været helt op til 70-80 pct., der synes, at det var en god idé at sende danske soldater ud i internationale operationer, så at det kun er 57 pct. er altså ikke særlig flot, siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet. Forsvarsminister Søren Gade (V) hæfter sig ved, at der trods et tabstal på syv dræbte soldater under indsatsen i Irak fortsat er støtte til lignende missioner fra godt halvdelen af befolkningen. /ritzau/