Dall-Ferslev har genfundet formen

Håndbold 10. februar 2003 07:00

Jyllandsserien damer Dall/Ferslev IF-Aabybro HK 28-25 (15-12) Mål for Dall-Ferslev: Tina Schytz 7, Anni Kilgast 6, Rikke Knudsen 5, Mette Skov 5, Vibeke Kjær 3, Anne Sofie Andersen 2. FERSLEV: Træner Kim Østergaard er atter ved at have styr på Dall-Ferslevs damer. Som de spillede før jul er de ved at genfinde formen, og mod et et Aabybro-hold, som viste sig noget bedre end i første turneringshalvdel, levede de op til værdigheden som jyllandsserie-puljens nummer to. Men af de otte i marken kom holdets to deciderede stregspillere Nete Jensen og Maria Nielsen slet ikke på scoringslisten. Der blev specielt afsluttet fra distancen og af fløjene Anni Kilgast og Rikke Knudsen, der samlet blev noteret for 11 af hjemmeholdets scoringer. Topscorer blev dog Tina Schytz. Trods ferie i de to seneste spillerunder nåede hun syv pletskud. Derimod var Janni Lynge fraværende. Det gav mere spilletid til den tidligere AIK'er fra Vejgaard, Anne Sofie Andersen, som udnyttede to af tre forsøg indenfor Aabybros målramme. I kampens begyndelse lagde Dall-Ferslev afstand med tre-fire mål. Aabybro nåede dog at udligne til 9-9 inden Dall-Ferslev fuldførte til pausestilling 15-12. Og det forspring holdt hjemmeholdet kampen ud. - Vi havde en nedtur i de første kampe efter jule- og nytårspausen. Nu går det fremad igen. Spillerne er ved at genfinde formen og har nu 14 dages pause inden det på ny går løs. De to uger skal ganske afgjort bruges til at styrke holdet yderligere, fastslår Dall-Ferslevs holdleder Inge Kjær. brula

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...