Dalmose: - De er alt for kedelige

Den københavnske gadedreng revser kollegerne

Christian Dalmose er klar til at lave ballade igen.Foto Lars Pauli

Christian Dalmose er klar til at lave ballade igen.Foto Lars Pauli

KØBENHAVN:Der er aldrig stille omkring Christian Dalmose. Det vidner den seneste saga med Vendsyssel Håndbold i den grad om. Ifølge den nyudnævnte cheftræner i Viborg HK er det dog et bevidst valg fra hans side. Han hylder den megen ramasjang og mener, at resten af håndbold-Danmark mangler kulør. Blandt andet hans trænerkolleger.

- Det har været ekstremt kedeligt. Der har ikke været nogen vildskab eller kant, Det har slet ikke været farverigt nok. Jeg synes, at trænerne har skolet både sig selv og spillerne til at være sådan en grå masse i den der DHF-form, hvor der helst ikke må være kant. Der er brug for nogle trænere, som tør udvikle spillerne både på og uden for banen til at være nogle enere, som for eksempel Camilla Andersen, Kjersti Grini og Bojana Popovic var det, siger Dalmose til sporten.dk.

Efter seks sæsoner udenfor rampelyset i den lille københavnerklub Ajax København varsler Dalmose nu ballade med sin genindtræden på topplan.

- Mine batterier er ladet helt op. Jeg er simpelthen klar til at give den fuld gas i Viborg, meddeler han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.