Dalmose til Vendsyssel Håndbold

Knap fem år efter, at Christian Dalmose fik sparket i Aalborg DH, spøger den karismatiske træner atter i nordjysk håndbold.

Dennis Søndergaard,
Christian Dalmose blev fyret i Aalborg DH, og hans retur til nnordjysk håndbold lader fortsat vente på sig Arkivfoto: Michael Koch.
Fodbold 17. november 2011 23:30

NORDJYSKE erfarer, at 43-årige Dalmose i næste sæson vil stå i spidsen for Vendsyssel Håndbold, som netop nu har kurs mod landets næstbedste håndbold-række via storspil i 2. division. - Jeg har ingen kommentarer til det. Men Christian er da en dygtig træner, en god ven, og jeg mødes da med så mange gode venner, siger direktøren for Vendsyssel Håndbold, Jan Hansen. Christian Dalmose er i øjeblikket cheftræner for 1. divisionsherrerne i AJAX København - en klub han har kontrakt med for yderligere to sæsoner. - Jeg skal ikke til Nordjylland. Jeg har en aftale med Ajax, tilbageviser den speed-snakkende københavner. Men den skulle altså være god nok. Vendsyssel Håndbold er tæt på at kunne tilknytte Christian Dalmose på en kombineret aftale som sportschef og cheftræner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...