Fodbold VM 2018

Dalsgaard efter tung dansk exit: Vi kan se hinanden i øjnene

Henrik Dalsgaard var en ærgerlig mand efter nederlaget til Kroatien, men ser også lyspunkter

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FODBOLD:Danmarks deltagelse ved VM i Rusland sluttede søndag aften på den mest bitre måde, da danskerne blev sendt ud i VM-mørket efter et nederlag efter straffesparkskonkurrence til Kroatien.

Og ærgrelsen over det nederlag var ekstra stor, fordi Danmark havde spillet mere end lige op med de kroatiske favoritter.

- Det er en noget tung fornemmelse, for jeg føler, at det var en kamp, vi kunne have afgjort i ordinær tid. Især vores anden halvleg var meget stærk, lyder det fra højrebacken Henrik Dalsgaard.

Præstationen mod Kroatien var dog formentlig Danmarks bedste ved VM, og det var et lyspunkt i mørket for den tidligere AaB-back.

- Vi kan se hinanden i øjnene, for det var en god indsats. Der går nok et par dage, inden vi rigtig kan glæde os over det, for vi skal lige hjem og sunde os.

- Det har været en stor oplevelse at være med til VM, men derfor er det også ekstra ærgerligt, at det sluttede på den her måde, siger Henrik Dalsgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.