Dalsgaard føler sig overvåget

AaB-backen har fået overfrakke på i mange kampe i superligaforåret

Henrik Dalsgaard (tv.) kan tydeligt mærke, at han her i foråret har fået mere opmærksomhed fra modstanderholdet. 

Foto: Scanpix

Henrik Dalsgaard (tv.) kan tydeligt mærke, at han her i foråret har fået mere opmærksomhed fra modstanderholdet. Foto: Scanpix

AALBORG:AaB’s højre back Henrik Dalsgaard har haft et meget blandet superligaforår. Det er ikke lykkedes ham at ramme det samme høje niveau som i efteråret.

- Jeg har måske nok ramt det lidt i bidder, men set over hele foråret har der helt klart manglet noget, indrømmer Henrik Dalsgaard.

Han mener selv, at taktiske hensyn er en af de væsentligste årsager til, at han i år har været mindre iøjnefaldende.

- I efteråret kom det nok som en overraskelse for de fleste andre hold, at jeg lige pludselig stillede mig så højt op på banen, og det vidste de ikke helt, hvordan de skulle forholde sig til.

- Men her i foråret har de andre hold indstillet sig bedre på det, siger Henrik Dalsgaard, der som eksempel giver udekampen mod Esbjerg for nylig.

- Her havde Youssef Toutouh bare fået besked på at følge mig i 90 minutter, og så bliver det altså svært.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.