Dalsgaard: Vi er i en god position

Højrebacken er fortrøstningsfuld før den sidste gruppekamp mod Frankrig

Thomas Jasper
Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix
Fodbold VM 2018 22. juni 2018 06:00

FODBOLD: Selv om det var en flok skuffede danske spillere, der torsdag aften forlod Samara Arena efter 1-1 mod Australien, er der fortsat optimisme i den danske VM-lejr.

Pointet mod Australien betyder nemlig, at danskerne fortsat selv kan afgøre, om man skal videre til ottendedelsfinalerne.

- Vi kan selv afgøre det, og det er en god position at være i. Samtidig er det rigtig rart, at Frankrig allerede er videre og ikke skal ud at jagte et resultat, siger Henrik Dalsgaard med henvisning til tirsdagens kamp, der er den tredje og sidste kamp i gruppespillet.

Skal Danmark selv afgøre sin skæbne, kræver det dog point mod de franske favoritter.

- Jeg ville da hellere være i en situation, hvor vi skulle slå Australien fremfor, at vi skal ud og have point mod Frankrig, men vi har før vist, at vi kan gøre det godt mod gode hold, og det må vi gøre igen, siger den tidligere AaB-back, der i torsdagens kamp mod Australien havde smidt de værste nerver fra åbningskampen mod Peru.

- Der var ikke helt de samme nerver i dag. Det værste pres var væk, og der var mere fokus på, hvad det hele handler om. Man der er stadig nogle procenter, vi kan forbedre, og det må vi gøre på tirsdag, siger Dalsgaard.

Tema: Fodbold VM 2018

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...