Musik

Dalton-dag

Allan Olsen, Lars Lilholt og Johnny Madsen er forenet igen. Det kan gå godt eller galt, men kedeligt bliver det ikke

Lumskebugten. Olsen har en plan. Eller måske er det snarere Lilholt, der har en plan. Rygterne i lokalet går på, at Dalton-brødrenes bror, Madsen, ikke vil spille sin guitar. Andre, at han ikke må. Sandt eller myte? Svaret: Billy Cross – en levende guitarlegende. Under alle omstændigheder passer en stand in Madsen fra Fanø udmærket, for så kan han stille sig med en ræv bag øret og et underfundigt smil på læben mellem Olsen og Lilholt på denne noble ikke-ryger restaurant med en blussende smøg i den ene hånd og et solidt krus øl med isterninger i den anden, mens de første akkorder slås an. For et udvalgt publikum synger Dalton-drengene sange, der først slippes løs om et par måneder. Brødrene er synligt glade og stolte over, hvad der venter de lyttende her på restaurant Lumskebugten – senere på radiokanalerne og ude på spillestederne. Hver for sig har de tre modne mænd, der udgør Dalton, et imponerende sangkatalog med udgivelser en masse. Ny plade ud i november Deres skæve, surrealistiske, folkelige og hjertelige historiske og hverdagsagtige tekster flyder overalt på landets musikscener sommer som vinter samt analyseres i dansktimer på folkeskoler, ditto gymnasier og menighedshuse, da alle i trioen kan noget med ord. Sammen har de udgivet ét eneste album tilbage i 1992, hvilken i øvrigt blev efterfulgt af en større turné til landets spillesteder, der dog løb af sporet, da Madsen og Olsen umiddelbart inden et ekstranummer kom i regulært håndgemæng ude i kulissen. Her efter nær to årtier har mændene med de stærke meninger, sofistikeret sprogbrug og større eller mindre individuelle behov atter fundet fælles fodslag og indspillet 13 numre sammen med deres gamle producer, Billy Cross. Timerne i Lundgaard Studierne nær Vejen har således båret frugt, om end flere – også musikerne selv – har haft deres sunde skepsis undervejs. Hvad bliver det her for noget? Og bliver det overhovedet til noget? Tilbage står at Daltons anden musikudgivelse udkommer i første halvdel af november. Malermester Madsen til USA Budskabet proklameres denne dag på Lumskebugten, hvor godtfolk er inviteret for derved at bekræfte vedholdende comeback-rygter i branchen, inden malermester Madsen om få dage drager over Atlanten for at udstille sine autodidakte malerier i et halvt hundredetusindekroners klassen i New York og Washington. Inden da og i opløftet stemning i de stemningsfulde og intime lokaler på Lumskebugten er de tre tekstmagere enige om at glædes over det daglige rugbrød og da ikke mindst en Bob Dylan-gendigtning fra det album, hvortil Lilholt, Madsen og Olsen hver især har bidraget med materialet, som skal spilles ude på landets scener under den planlagte ”Tyve-Ti Tour” fra februar til marts 2010. Og ender den med at blive realiseret og gennemført, er det med guitarmester Knud Møller som kapelmester – der ud over Nicolai Land på bas, Henrik From på trommer og H.C. Nielsen på keyboard. Kvartetten var dog ikke til stede på Lumskebugten for at varme op, da Daltons en art musikmanager bød velkommen, kun afbrudt af sin egen mobiltelefon, og vi forsamlede spiste videre af al den gode mad, alt imens Dalton-drengene havde deres første åbenlyse skænderi om rækkefølgen af begivenhederne under et anarkistisk arrangement, hvortil også Gasolin-legenden, Willy Jønsson, dukkede op. Den gamle gas-dreng er ikke en rigtig Dalton, men han er med i familieklanen, der er noget ved musikken. Og stolene såvel inde som udenfor Lumskebugten er denne eftermiddag er reserveret ”klanmedlemmerne” indtil regnen kommer og forlagsredaktøren, folket fra pladeselskabet og vennerne forsvinder i samme retning som jakkesættene og spadseredragterne fra A.P. Møller bunkeren skråt overfor på Esplanaden, hvor man tilsyneladende har ramt fyraften. Og jeg som troede, at Mærsk-folket arbejdede i døgndrift! Fyraften med drengene Fyraften er det på dette fremskredne tidspunkt af eftermiddagen så langtfra for Madsen, Olsen og Lilholt, der sidder tilbage med en enlig bladsmører på en bænk under Lumskebugtens baldakiner. Madsen og Olsen ryger, mens Lilholt snakker. Olsen taler nu også. Kloge ord og underfundigheder i en lind strøm, mens Madsen fredsommeligt sidder på flanken med sin tobak. Måske fannikkens tanker allerede er på vej mod gallerierne i New York og Washington, hvor de ombejlede og højlydt diskuterede farverige billeder fulde af vestjysk energi vil stå på eksklusive adresser blandt ambassadører og andre honoratiores. Drømmeren Johnny må tilbage til virkeligheden, for om lidt rykker taxaen med de omrejsende artister mod live-tv reklame i Aftenshowet. Og til trods for en ringe tilstedeværende studievært kører de erfarne herrer alias musiktroubadourer med klatten hjemme i familien Danmarks stuer. Som de havde gjort det i et flere minutter langt indslag i 21-Søndag, søndag aften Uvurderlig sendetid, når man smider ny musik på gaden og spiller live i det nye år – som vist allerede nævnt, om da forholdet, de tre egoer med de alligevel stærke sociale kompetencer imellem, overhovedet overlever så længe. Om dette og meget mere blev der ytret betænkeligheder denne eftermiddag på restaurant Lumskebugten. Berettiget? Måske? Tilbage står, at Dalton-drengene efter 17 år er tilbage på samme hold. Lilholt spiller helst en offensiv venstre back. Madsen en afslappet, tenderende til doven, men kreativ midtbane. Hvad Olsen spiller står i skrivende stund hen i det uvisse. Men forbered jer, kære læsere og lyttere, der er stærke ord, meninger og holdninger på spil. At der også er flere ørehængere til folket er et uomtvisteligt faktum.