Aalborg

Dalton-trioen løs i Arena Nord

Dalton-trioen - opkaldt efter den legendariske western-bande - men i den vendsysselske virkelighed bestående af Johnny Madsen, Lars Lilholt og Allan Olsen, genforenes ved den store støttekoncert onsdag aften i Arena Nord til fordel for Røde Kors og Red Barnets hjælpearbejde i Asien.

Gruppen har ikke spillet sammen, siden den nedlagde Dalton i 1993, men det gik strygende med at finde melodien for Madsen, Olsen og Lilholt. - Faktisk gik det rimeligt hurtigt med at finde sammen igen - det er ligesom at køre på cykel. Det har vi nemlig heller aldrig lært, sagde Lilholt og Olsen. Madsen grundede noget over denne filosofiske udmelding, inden han polisk tilføjede: Ja, og det har jeg glemt igen. Der er solgt 4.000 billetter til koncerten i morgen aften - og foruden Daltons, går bl.a. Poul Krebs, Henning Stærk, Ronni Strøm, Poul Dissing, Sussi & Leo, Randy Laubek og Ester Brohus på scenen i Arena Nord.