Sport

Damborg: Tyveri ved højlys dag

Hobros midtbaneslider rasede over straffespark, der kostede to point i opgøret mod Esbjerg

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

HOBRO:Skæbnen var mandag aften benhård ved Hobro.

Himmerlændingene lå til tre point hjemme mod Esbjerg, men i kampens overtid dømte dommer Dennis Mogensen et ikke-eksisterende straffespark mod Jonas Damborg, og så kunne Nicki Bille udligne til slutresultatet 2-2.

- Bolden rammer mig på indersiden af brystet, og derfor regnede jeg egentlig bare med, at han havde dømt hjørnespark, så jeg blev noget chokeret, da han valgte at pege på pletten. Jeg ved ikke, hvad der foregår i hovedet på ham. At sige at vi blev snydt er jo nærmest en underdrivelse. Det var tyveri ved højlys dag, lød det efter opgøret fra Jonas Brix-Damborg.

Det uafgjorte resultat var en ny lussing til Hobro, der i starten af denne sæson har mødt al tænkelig modgang.

- Det er måske vores sæson i en nøddeskal. Det virker ikke til, at der er nogen, der vil os det bedste, så nu må vi bare arbejde endnu hårdere, sagde Damborg.

Når skuffelsen har lagt sig kan Hobro dog glæde sig over, at man især i første halvleg spillede fremragende.

- Vi kan tage rigtig meget med. I første halvleg spillede vi rigtig fint og skabte masser af chancer. Vi havde dem lige, hvor ville have dem, og derfor er irritationen nu også endnu større, mente Damborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst