Naturvidenskab

Dambrugsejer ramt af oversvømmelser

Manglende grødeskæring i Sønderup Å får skylden for stort økonomisk tab

VEGGER:Det er ikke kun landmænd, der klager over manglende grødeskæring i Sønderup Å. Dambrugsejer Peter Jørgensen føler sig om muligt endnu hårdere ramt af de jævnlige oversvømmelser. - Hele mit dambrug ligger midt på den strækning, hvor amtet nu for fjerde år i træk ikke skærer grøde. Det betyder, at jeg har været nødt til at slette 10 af mine damme, fordi de alt for ofte blev oversvømmet, fortæller han. Dambruget er Peter Jørgensens levebrød. Derfor føler han sig ekstra hårdt ramt af amtspolitikernes beslutning om at gøre forsøgsordningen med at skære grøde permanent. - Jeg er meget berørt af beslutningen. I og med, at jeg har været nødt til at slette 10 damme, går fiskene nu tættere sammen i færre damme. Det betyder større dødelighed, større dyrelægeregninger og dermed et økonomisk tab for mig. Amtets beregninger viser, at gennemstrømningen i Sønderup Å er stort set den samme, som dengang der blev skåret grøde mindst to gange årligt. Men de beregninger tror Peter Jørgensen ikke en døjt på. - Jeg kan jo med egne øjne konstatere, at mit dambrug er blevet langt mere følsom overfor regnvejr. Hvor der tidligere skulle falde mindst 50 millimeter regn, før dammene blev oversvømmet, sker det nu blot der falder 10-20 millimeter. Den højere vandstand i åen og de jævnlige oversvømmelser gør i det hele taget arbejdsbetingelserne langt sværere for Peter Jørgensen. Således må han ofte have gang i pumperne for at tømme baasinerne om sommeren, når grøden i åen gror. Det var ikke nødvendigt tidligere. Sidste sommer mistede han 500 kilo fisk, fordi han ikke kunne slippe af med vandet i bassinerne. Derfor ser Peter Jørgensen med stor bekymring på dambrugets fremtid - og dermed hans egen økonomi - efter at et flertal i amtets teknik- og miljøudvalg er parat til at droppe grødeskæring i Sønderup Å i al fremtid. - Selvfølgelig kan jeg alliere mig med en advokat og føre sag mod amtet for at få erstatning for de tab, jeg lider. Jeg synes bare ikke, det skulle være nødvendigt, siger dambrugsejeren i Vegger. Bent Hjort Knudsen (V), medlem af amtets teknik- og miljøudvalg er fuldstændig enig med dambrugsejeren. Sammen med sine to partifæller i udvalget, Inger Støtt og Poul Møller, stemte han imod at gøre forsøget i Sønderup Å permanent. Det var altså en fejl, at NORDJYSKE forleden skrev, at et enigt udvalg går ind for forslaget. - Vi kan ikke på den måde tillade os at trække tæppet væk under nogle lodsejere. Det er helt usædvanligt at ændre et vandløbsreregulativ uden at indgå aftale med dem, som bliver berørt af det, siger Bent Hjort Knudsen. - Jeg har været med til flere naturgenopretningsprojekter, hvor vi har opnået enighed med lodsejerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre i enkelte tilfælde, er der altid mulighed for at skride til ekspropriation. Men vi kan altså ikke gøre det på den måde, som det er sket her, tilføjer han. Bent Hjort Knudsen har svært ved at vurdere, om det er lodsejerne eller amtets teknikere, der har ret. Han kan blot konstatere, at de ikke er enige om konsekvenserne af den manglende grødeskæring. - Jeg håber, at et flertal i det samlede amtsråd har en anden holdning til denne sag, siger Bent Hjort Knudsen. En anden lodsejer, som føler sig hårdt ramt af den manglende grødeskæring i Sønderup Å, er landmand Kim Buus. Han har 10 hektar eng, som bare bliver vådere og vådere. Kim Buus anfægter amtets påstand om, at der blev skåret grøde i perioden 1998-2002. Det var før forsøget startede, og allerede dengang forsumpede hans eng. - Jeg observerede ikke grødeskæring i de år, og jeg har forgæves bedt amtet om dokumentation for, at det skete, fortæller han.