EMNER

Dameaften på Bratskov med smart tøj og god mad

Alle med­lem­mer af Lions Club Vor Frue Kil­de har væ­ret i gang med for­be­re­del­ser til dameaftenen på Brat­skov. Con­ny Sø­ren­sen (tv) og Ma­rie Da­vid­sen er her i gang med at pyn­te bil­let­ter, mens Britta Sven­ning­sen gi­ver gode råd.

Alle med­lem­mer af Lions Club Vor Frue Kil­de har væ­ret i gang med for­be­re­del­ser til dameaftenen på Brat­skov. Con­ny Sø­ren­sen (tv) og Ma­rie Da­vid­sen er her i gang med at pyn­te bil­let­ter, mens Britta Sven­ning­sen gi­ver gode råd.

BROVST:Lions Club Vor Frue Kilde står atter i år bag en aften på Bratskov kun for kvinder, en dameaften, der finder sted onsdag 25. oktober. - Vi har lagt os ekstra i selen for at finde gode og interessante udstillere med lidt for enhver smag, fortæller Lions-præsident Marianne Bach Hansen. Det er lykkedes os at finde repræsentanter for mange forskellige brancher, som har kvinders bevågenhed. Der præsenteres tøj, pels, silke, sko, skind, hudpleje, lingeri, vin, pølser, brugskunst, smykker m.m. Der er lagt stor omhu i udformning af plakater, indbydelser og billetter, så de fremtræder indbydende. Det har været nødvendigt at inddrage alle klubbens medlemmer i forberedelserne, idet klubben også sælger egne produkter i form af Jammerbugtvin og hjemmelavet syltetøj. Klubben laver året igennem aktiviteter for at samle penge sammen til humanitære formål. - Vi støtter gerne lokalt, hvor der er behov for det, f.eks. enlige mødre med trange kår, julekurve til værdigt trængende i Brovst Kommune og Brovst Sygehus, siger Marianne Bach Hansen. - Men også internationalt anvendes der midler fra klubben. I år har Lions verden over netop sat gang i en stor kampagne til bekæmpelse af blindhed, Sight First. Her gør selv meget små beløb stor gavn. F.eks. kan Lions med 40 kr. i Indien hjælpe et barn med synsfejl, typisk med at få briller. Alvorlige synsfejl kan betyde, at børn ikke kan følge med i skolen og derfor ikke får nogen uddannelse, eller at voksne ikke kan arbejde. - Overskuddet fra Dameaftenen går til julekurve til værdigt trængende i Brovst Kommune, som vi hvert år støtter med et pænt beløb, tilføjer Marianne Bach Hansen. Derfor håber vi, at rigtig mange vil tage imod invitationen til at deltage i den hyggelige aften, hvor der serveres et traktement med ost, pølser, vin og kaffe. Billetter kan købes hos Imerco og Civina i Brovst.