Damehold fra SBK vandt DM

Klokkerholm 23. april 2003 08:00

SINDAL: I det næste års tid kan Sindal Billard Klubs damehold kalde sig danmarksmestre i keglebillard, idet holdet forleden sejrede ved dameholdenes DM-stævne i København. Finalemodstanderne var Hundested BK, Team Bornholm og Klokkerholm BK, og alle tre hold blev besejret med cifrene 4-2 efter nogle tætte og spændende kampe. Sindalholdet bestod af Eva Olesen, Ella Stønbach og Susanne M. Sørensen, og alle tre vandt to kampe og tabte en kamp ved DM-stævnet. De har dermed i år vundet både det jyske og det danske mesterskab i keglebillard for hold, og det er første gang at et damehold fra Sindal Billard Klub er nået så langt. Team Bornholm blev nummer to ved DM-stævnet, og Hundested fik bronze, mens det andet hold fra Vendsyssel endte uden for medaljerækken.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...