Horne

Damer fik ventet sejr

LØGSTØR:Det blev til den ventede sejr til Løgstør HK’s håndbolddamer i jyllandsserien, da bundholdet Horne KFUM var på besøg. Sejrscifrene blev på 28-24 efter en halvlegsføring på 13-11. - Indtil fire minutter før tid ved stillingen 23-23 kunne kampen falde til begge sider. En afgørende faktor til vores sejr blev Malene Jørgensen, der var hentet op fra andetholdet. Hun kom ind efter 40 minutter og med fire mål i slutfasen var hun med til at sikre os de to point, siger Jonas Røge, der også har stor ros til Simone Chemnitz for endnu en god indsats. Med sejren spillede Løgstør damerne sig op i top 4, men dog for en kamp mere end Aars, der er et point efter Løgstør.