Nibe

Damer rejste sig igen

{ AARS: Håndbolddamerne på Aars HK’s jyllandsserie hold fik hurtigt rejst sig fra den svage indsats imod Aalborg KFUM. Det gik søndag eftermiddag udover Nibe HK, der blev sendt hjem med et nederlag på 35-24 efter en halvlegsføring på 16-10. - Det var tydeligt, at spillerne gerne vil revanchere den svage indsats. Både i forsvaret og angrebet blev der spillet rigtig flot. Kampens spiller var Mette Laustsen, der spillede stærkt i forsvaret og viste gennembrudsstyrke i angrebet, siger træner Ole Simonsen. Alle Aars-spillere kom på scoringslisten. Topscorer blev Tina Bank 10, Mette Laustesen 7, Dorte Rask 5 og Annette Frandsen 5.