Damer rejste sig

BRØNDERSLEV:Efter tre nederlag i streg fik BIs fodboldkvinder i serie 1 igen lov at smage sejrens sødme. På egen boldgade besejrede BI gæsterne fra Klokkerholm med 2-1, og sejren betyder at Brønderslev-holdet nu igen har føling med rækkens top. BI og Klokkerholm plejer at spille hårde og tætte kampen mod hinanden, og kampen på BI-Centeret blev ingen undtagelse. I det 38. minut bragte topscorer Lykke Nielsen BI på 1-0 på et rigtig energimål. BI-spilleren kæmpede og tacklede bolden med sig, og fra midten af feltet sendte hun bolden i nettet. To minutter før pausesignalet blev det 2-0 til BI, efter flot bandespil mellem Jeanette Mattesen og Kristine Madsen, hvor sidstnævnte sendte bolden i nettet. Første halvleg vekslede med en lille dominans til begge hold i hver sin periode, men hvor det var BI der sluttede bedst af inden pausen. BI begyndte også anden halvleg bedst, men alligevel var det Klokkerholm der efter et kvarter fik reduceret til 1-2 efter et godt angreb, der sluttede med BIs forsvar blev sat af. I slutfasen havde Klokkerholm bolden i nettet, men dommeren annullerede scoringen, idet BI's keeper Signe Andersen kort for inden var blevet sendt til tælling efter en bold i ansigtet.P.S.