Brønderslev

Damer skal have ny træner

BRØNDERSLEV:BI’s bedste fodbolddamer er tilbage i serie 1, efter blot én enkelt sæson nede i serie 2, med træner Bjarne Nielsen ved trænerroret. Når den ny sæson fløjtes i gang først i det nye år, får BI-spillerne ny cheftræner. Bjarne Nielsen afløses af Flemming Holm, og hjælpetræner bliver Poul Mattesen. Flemming Holm er ikke ukendt i BI-fodbold, idet han tidligere har fungeret som dametræner, og for tre-fire sæsoner tilbage faktisk stod med ansvaret for netop klubbens bedste damehold. - Vi håber naturligvis på at kunne holde på gejsten hos spillerne, således vi kan forsætte den positive bølge der er i dameafdelingen i øjeblikket, udtaler dameholdet nuværende holdleder Bente Mattesen, der sammen med Bjarne Nielsen og spillerne, kunne fejre oprykning for godt en uge siden. P.S.