Damerne vandt

} SBBCs bedste damehold leverede endnu en sejr i udeopgøret mod Lemvig. Selv om holdet ikke spillede op til sit bedste og lavede en del tekniske fejl, så var det alligevel en sikker sejr på 69-39, efter 15-25 ved pausen. Vi havde en downperiode i slutningen af 1. halvleg, hvor hjemmeholdet hentede ind på os, men efter pausen var vi oppe i gear igen, og derefter var der aldrig tvivl om sejren, siger træner Henrik Hansen efter kampen. Henriette Sørensen blev topscorer med 18 point efterfulgt af Sandie og Christine Frandsen med hver 14 point. Damerne ligger stadig nr 2 efter AUS , som de ikke har mødt endnu i turneringen, så der venter et par spændende topkampe om rækkens 1. plads i foråret. Drenge A vandt også i Lemvig 55-45 . Her var Mads Hansen bedst scorende med 16 point. Drenge B tabte ude til Støvring med 44-68. Chris Egeborg lavede 24 point. Indsamlere får frokost } Sæby Menighedsråd håber, at der vil melde sig endnu flere til at tage en tørn i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling i Sæby og omegn søndag 7. marts. - Vi har brug for i alt 50 indsamlere, idet vi skal samle ind i Sæby, Volstrup, Lyngså og Voerså, fortæller indsamlingsleder, menighedsrådsmedlem Jette Trekær, Sæby. Indsamlere skal tilmelde sig på Sæby Kirkekontor i Sognegården Mariehuset, tlf. 98 46 39 37. Efter gudstjenesten i Sæby Kirke på søndag får indsamlerne iMariehuset ca. kl. 10.45 udleveret ruter og indsamlingsbøsser. Når de vender tilbage, er menighedsrådet været ved en velfortjent frokost. I år vil de indsamlede penge primært gå til Folkekirkens Nødhjælps projekter med at rydde miner og ueksploderet ammunition i Angola, Sudan og Albanien. 200 til fastelavnsfest } Fatelavnsfesten på Sæbygård blev igen et tilløbsstykke med over 200 mennesker, som havde fundet vej til slottet. Børnene blev delt op i to hold, hvoraf de små fra 0 til 6 år slog katten af tønden i kælderen. Kattekonge blev Kristoffer Adde, Skølstrupvej 14, og kattedronning blev Morten Honore, Otto Bannersvej 64. De store fra 6 til 12 år slog katten af tønden i borggården, og her blev Maria Titussen, Gustav Wiedsvej 8 kattekonge, og kattedronning blev Kristina Thomsen, Grenen 3. Voerså Danseaften med De Røde Skjorter } De Røde Skjorter fra Dronninglund spiller op til ” SYNG SAMMEN AFTEN ” på gæstgivergården Engholm på Lyngså Hede. Arrangementet finder sted torsdag 11. marts . Sammen med sangen er der mulighed for at nyde en dejlig vintermenu og at få en svingom til harmonikamusikken, hvis menuen falder lidt for tungt. Albæk Askeonsdag - så er der fest } I dag er der askeonsdag, og efter gammel skik begyndte fasten først rigtigt onsdag efter fastelavns søndag - askeonsdag. I Albæk Sogn bliver der i år holdt askeonsdag og fastelavnssøndag som en stor fest for børn og familier.