Håndbold

Damgaard bedst mod Makedonien

Læs NORDJYSKEs karakterbog efter EM-sejren

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

HÅNDBOLD:Det var et dansk herrelandshold som inden kampen mod Makedonien var vidende om, at førstepladsen i mellemgruppen ved EM var sikret. Men det var også et landshold, der havde som mål at spille en god kamp og slutte mellemrunden af med endnu en sejr.

Det holdt dog lidt hårdt i kampens begyndelse, og Danmark måtte gå til pause med stillingen 12-12. Landsholdet formåede dog at justere på spændingsniveauet i pausen og kom bedre ud til de sidste 30 minutter.

I takt med at Danmark strammede grebet , og makedonerne begyndte at vise tegn på, at det var 20 timer siden de stod i hallen sidst, så endte det med dansk storsejr på 31-20.

Danmarks top-3 ser således ud.

Michael Damgaard - 6

Det startede som så ofte før med det direkte spil og de hurtige afslutninger, men i dagens opgør også med gode assists.

Selv om det også blev til et par afbrændere, så afholdt det ikke Michael Damgaard fra at fortsætte med at skyde og heldigvis for det. Han leverede sin bedste landskamp til dato.

Janick Green - 5

Fik hele anden halvleg i målet og viste endnu engang et meget højt niveau - omend det var mod svingende kvalitet fra de makedonske skytter.

Men det skal ikke tage noget fra indsatsen fra Janick Green, og Danmark går ind i medaljekampene med to gode målmænd.

Anders Zachariassen - 4

Det er lidt som nat og dag. Defensivt var han meget udfordret på duelspillet, som alt for mange gange endte med, at de makedonske bagspillere kunne komme på kant.

Men kigger vi alene på angrebsdelen, så leverede han flot og med stor effektivitet.

Dagens skuffelse: Peter Balling - 1

Det blev desværre en gentagelse af kampen mod Tyskland. Det er som om rytmen og timingen ikke helt sidder der i forhold til resten spillet.

Bekymrende for de kommende kampe at Danmarks eneste venstrehåndede højre back ikke er bedre afstemt i angrebsspillet på nuværende tidspunkt i turneringen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen - 5

Havde en nem dag på kontoret. Formåede at spændingsregulere på holdet i pausen, og derfra flød spillet noget bedre. Fik fordelt ressourcerne i truppen fint og kan være godt tilfreds med kampen.

Karakterskalaen

0 = tag dig sammen

1 = dårlig

2 = under middel

3 = middel

4 = over middel

5 = glimrende

6 = verdensklasse

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst