Dampbad på Hostrupvej

Det varme vand fossede ud, fordi en ventil var sprunget af et vandrør - omkring 100 ejendomme blev berørt

EMNER 27. februar 2003 07:00

HOBRO: Omkring 100 ejendomme var onsdag formiddag uden varme i godt fire timer. Imens arbejdede Hobro Varmeforsyning på højtryk for at reparere det brud på varmeforsyningen, som var skyld i, at varmen på denne februardag ikke nåede ud til forbrugere på Elmevej, Bøgevej, Vinkelvej og den nordlige del af Hostrupvej. Skaden blev opdaget, da nogle folk fra Hobro Vandværk observerede, at der kom vand op fra et dæksel på Hostrupvej. De kontaktede varmeforsyningen, men da havde også forsyningens alarmsystem meddelt, at der var problemer. - Det viste sig at være en aftapningsventil, der var sprunget af. Den er nu repareret sikkert, så den holder, siger Hans Sigvardsen, der er daglig leder af Hobro Varmeforsyning. Han tilføjer, at selv om den er forsvarlig repareret, så kan det godt være, at der er tale om en midlertidig reparation, fordi man endnu ikke ved, hvorfor ventilen er sprunget af.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...