Dana Cup

Dana Cup giver sig selv et 10-tal

John Robert Larsen er godt fornøjet med årets Dana Cup, selv om han godt kunne have været voldsepisoden med det russiske hold foruden.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er tilladt at se træt ud og nyde en kold drik. Det kræver sit at okse i det varme vejr.

Den 27. udgave af Dana Cup er slut, og Hjørring er småt vendt tilbage til normale tilstande.Når turneringsleder John Robert Larsen selv skal vurdere, hvordan det er gået, så er han ikke i tvivl.- Den her Dana Cup ligger blandt de allerbedste, så det er et 10-tal, siger John Robert Larsen.Det er ikke mindst vejrguderne han og de øvrige i Dana Cup kan sende en venlig og taknemmelig hilsen.- Vejret har været så fantastisk, og det er kun godt, for når det er trist og gråt, bliver selv de mindste problemer store.Var advarede om russerneNår Dana Cup-generalen ser tilbage på ugen, der gik, så er der ikke meget negativt at sætte fingeren på, bortset fra en hændelse, som han gerne ville have været foruden.Det er kampen mellem russiske Khimki FC og norske Tromsø IL, hvor russerne overfaldt de norske spillere med slag og spark, da de mente, at dommeren dømte til fordel for de norske spillere.Dommeren havde uddelt en håndfuld røde kort til de 16-årige russere, og det fik dem bogstaveligt talt til at se rødt.Dommeren, som er en erfaren dommer i jyllandsserien, var sat på kampen med vilje.- Vi var blevet advaret om den russiske klub, så derfor valgte vi at sætte højtrangerede dommere på deres kampe. Dommere fra den tyske bundesliga dømte to af deres kampe, siger John Robert Larsen, som ikke er i tvivl over, at dommeren dømte rigtigt i kampen mod det norske hold.Mobiltelefoner - skidt og godtI forbindelse med voldsepisoden var der en anden ting, som John Robert Larsen også ville have været foruden.- Tiderne er sådan i dag, at alle har en mobiltelefon, og alle synes, at de skal gøre noget. Derfor ringer alle til nogen, når der sker noget.John Robert Larsen havde helst set, at det var en leder på det norske hold, som sørgede for det praktiske i forbindelse med politianmeldelsen og den slags, så det ikke var flere forældre og andre, der hang i telefonen.I det hele taget mener han, at der kan strammes op på, hvem der gør hvad, så det ikke er tre men kun en, der ringer efter en ambulance, hvis det er nødvendigt.- Vi risikerer, at der kommer tre ambulancer til den samme ulykke, fordi oplysningerne har været forskellige, siger han.Færre skader på banerneÅrets Dana Cup har været forskånet for de slemme skader.- Vi har været meget heldige med banerne i år. De har været fantastisk gode, og det meget med skaderne at gøre. Er banerne for hårde, er der flere skader. Er de for bløde eller våde, så glider spillerne, men i år var de perfekte. Først var banerne gule og tørre, så begyndte det at regne. Jeg var noget bekymret, men så begyndte der at komme et H i vejrkortene, og jeg håbede, at det højtryk ville komme til os. Det gjorde det.Stor økonomisk betydningI Dana Cup bruger man en regnemetode fra Danmarks Turistråd til vurdere, hvor mange penge der bliver brugt i løbet af ugen.- Udregningerne tager hensyn til, at folk, som bor på hotel, bruger flere penge end dem, der bor på skoler, men alt i alt regner vi med, at gæsterne har brugt omkring 100 millioner kroner. - Vi fylder alle hoteller helt ned til Blokhus op med gæster, og der er ikke et eneste ledigt sommerhus i uge 30. Nogle butiksejere har fortalt mig, at hvis de ikke havde Dana Cup, så ville de få svært ved at får resten af året til at hænge sammen, siger John Robert Larsen.