Dana Cup med lokale hold

FREDERIKSHAVN:Dana Cup'en er præget af tyske, norske og ikke mindst svenske hold, men hvor stor er den danske koloni egentlig? FfI har omkring en halv snes hold i ilden i denne uge. Derudover deltager Strandby/Elling og Kvissel/Ravnshøj med hver ét hold og Bangsbo Freja med to hold. Udefra er tilmeldt to hold fra Køge. Ifølge Henrik Andersen fra FfI Fodbold er placeringen af Dana Cup i uge 28 årsag til at turneringen præges af de øvrige nordiske lande. De har først afsluttet deres nationale turneringer op til Dana Cup i Frederikshavn, hvorimod de danske er midt i feriesæsonen, og først starter op i løbet af en uges tid. Turneringen slutter i dag med A- og B-finaler.