Dana Cup

Dana Cup på skærmen i hele verden

31.000 live-streaminger fra Dana Cup i Hjørring

Gistrup Film har sørget for, at Dana Cup er kommet Verden rundt via internettet. Der er lavet såvel live-udsendelser som redigerede programmer. Her er det folkene fra Gistrup Film, der er i gang med at redigere et indslag. Det er fra venstre Simon Borup, Janus Jacobsen og Mathias Christensen. Foto: Dana Cup.

Gistrup Film har sørget for, at Dana Cup er kommet Verden rundt via internettet. Der er lavet såvel live-udsendelser som redigerede programmer. Her er det folkene fra Gistrup Film, der er i gang med at redigere et indslag. Det er fra venstre Simon Borup, Janus Jacobsen og Mathias Christensen. Foto: Dana Cup.

HJØRRING: Ungdomsfodboldturneringen Dana Cup i Hjørring er naturligvis yderst interessant for de 20.000 deltagere, der mødes på og uden for fodboldbanerne i Hjørring-området. Lige så interessant er det åbenbart for dem, der må blive hjemme. De har i hvert fald i høj grad benyttet muligheden for at følge Dana Cup over Internettet.

Der er blevet livestreamet/transmitteret fra årets Dana Cup, og ikke færre end 31.000 har besøgt PC og Mac for at følge transmissionen - eller de har hentet de levende billeder frem via Dana Cups APP.

For hele ugen gælder det, at 27,5 pct. af ”seerne” kommer fra danske adresser. Dernæst har der været stor norsk interesse med 18,9 pct.

De direkte transmissioner af finalerne lørdag og søndag blev fulgt af 11.000, hvoraf langt de fleste var fra udlandet. Fra Norge, som havde flere hold med i finalerne, var interessen stor. 3892 nordmænd var på nettet for at følge begivenhederne på Hjørring Stadion. Også fra mere eksotiske lande var der interesse. 630 brasilianere klikkede ind, og fulgte holdene fra bl.a. Sao Paulo. Yderligere var der bl.a. 888 tyske og 597 amerikanske seere på de sidste to turneringsdage.

Top 10-listen for ugen ser således ud:

Danmark 27,5 %, Norge 18,9, Tyskland: 12,1, Sverige 4,3, Brasilien 4,2, USA 4,1, UK 3,9, Portugal 2,6, Bangladesh 2,1 og Mexico 1,8 %.

Hjørring er bragt ind i stuerne world wide, og i Hjørring var man også tæt på begivenhederne, da Hjørring Antenneselskabs info-kanal ugen igennem sendte Dana Cup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst