DanFish tager føringen

Forventer omsætning på 100 millioner på tre dage

DanFish Interna­tional er g en god forretning for byen.

DanFish Interna­tional er g en god forretning for byen.

AALBORG:En by uden fiskerihavn er Nordeuropas centrum for alt nyt til erhvervet. DanFish International, der i morgen åbnes af prins Joachim i Aalborg Kongres- og Kulturcenter for 20. gang, har udviklet sig til verdensdelens største fagmesse for fiskere og fiskeindustri. 410 udstillere fra 23 lande står i tre dage stand ved stand på mere end 9000 kvadratmeter. - Vi har formået at opretholde størrelsen, selv om fiskerierhvervet er blevet mindre. I tide satsede vi internationalt frem for alene at henvende os til dansk fiskeri, forklarer direktør Ernst Trillingsgaard, Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Hvert tredje fartøj væk DanFish bliver til i samarbejde med Dansk Eksportforening. På seneste messe, i 2005, blev der alene i udstillingsdagene indgået aftaler for omkring 100 millioner kroner. - Der bliver handlet på kryds og tværs, og kontakterne fortsætter. I det første år efter messen vil der nok blive indgået aftaler for yderligere tre-fire hundrede millioner kroner, vurderer messens salgschef, Evan Dyran. Det går i fiskeriet som i landbruget: Enhederne bliver færre og større. Hvert tredje danske fiskefartøj er forsvundet i de sidste ti år, tonnagen er reduceret med en femtedel - mens eksporten er vokset til 1,1 milliard kroner. Det betyder færre indkøbere. VIP-gæster - Vi får måske ikke flere gæster. Det afgørende er, at vi får de rigtige, siger Ernst Trillingsgaard. Messevirksomheden gør selv en indsats i den hensseende. Man har inviteret omkring 100 centrale branchefolk fra 21 lande til byen med billet og ophold betalt, for at de kan møde hinanden og udstillerne. Sidste gang var der 15.000 gæster i alt. De største delegationer kommer fra Rusland, New Zealand og Thailand, men i øvrigt kommer der gæster fra bl.a. Canada, Argentina, Chile, Philipinerne og Urugay. Kina er her også, og Grønland, selvsagt. Flertallet af udstillerne, 256, er danske firmaer, og en stor del af dem er fremstillingsvirksomheder. Virksomheder og organisationer i de store nordjyske fiskerihavne stiller op på by-stande, i år ikke færre end syv. Sideløbende foregår en række andre fiskerirelaterede arrangementer, blandt andet en dansk-islandsk konference om fiskeindustriens fremtid.