Daniel Wass: Jeg vil væk fra venstre side

Evian-spilleren vil helst spille højre back, men bliver i sin franske klub brugt i den modsatte side.

Daniel Wass: Jeg vil væk fra venstre side

Daniel Wass er blevet træt af at spille venstre back i franske Evian, og det har han fortalt til sin arbejdsgiver.

- Selvfølgelig vil jeg gerne over og spille højre back igen, og det har jeg også forklaret klubben. Men nu må vi se, siger den tidligere Brøndby-profil til eb.dk.

Søndag ankom han til landsholdslejren forud for de kommende opgør mod Georgien (testkamp) og Armenien i VM-kvalifikationen.

- Lige nu er det vigtigste for mig, at jeg ved, at jeg spiller i den bedste franske række også i næste sæson, men kommer der noget konkret, så kigger jeg selvfølgelig på det, lyder det fra Wass.

Fredag aften var han med til at tabe den franske pokalfinale mod Bordeaux. Til gengæld reddede Evian tilværelsen i Ligue 1 efter en sæson, hvor de rodede rundt omkring nedrykningsstregen.

Danmark møder Georgien på onsdag i Aalborg, mens Armenien gæster Parken 11. juni.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk