Danilo humpede fra banen

Hobros målsluger måtte udgå, da holdet lørdag mødte Viborg i 1. division.

Mette Kristensen,
Hobro IK's topscorer, Danilo Arrieta har scoret seks mål i efteråret. Arkivfoto: Lars Pauli
Fodbold 1. oktober 2011 22:01

Et point mod Viborg kunne godt få mundvigene til at pege lidt opad i Hobro. Til gengæld er der måske grund til en smule bekymring over at holdets måltyv, Danilo Arrieta måtte udskiftes efter en times spil. Få minutter forinden humpede angriberen pludselig fra banen, men behandling på sidelinien hjalp ikke meget, og efter at have forsøgt at spille videre, måtte den elegante angriber udgå men en skade i foden. - Vi ved ikke, hvor alvorligt det er. Nu skal han til undersøgelse, og så må vi se, men vi tror umiddelbart ikke, at det er så slemt, siger Hobrotræner Jakob Michelsen, som til gengæld kunne glæde sig over, at Arrietas afløser, Adeshina Lawal, havde flere gode aktioner efter sin indskiftning. Og generelt var det en ganske tilfreds Hobrotræner, der kunne gøre status efter kampen, som endte med pointdeling, 1-1. - Efter vi udligner har vi rigtig meget momentum, og jeg synes egentlig, at vi er tættere på at tage sejren end de er. Men Viborg er et meget kompetent mandskab, og det er rigtig fint at få et point med fra den kamp, siger Hobrotræneren. - I det hele taget synes jeg, at det er seværdig fodbold på en god bane og i godt vejr, så det er svært at forlange mere, udover de tre point.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...