Slagterier

Danish Crown ansætter folk

Godt 30 nye ansatte på slagteriet i Sæby

Danish Crown i Sæby - her er der gang i den. Slagteriet har netop ansat 28 mand og snart følger yderligere en håndfuld nye jobs. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Danish Crown i Sæby - her er der gang i den. Slagteriet har netop ansat 28 mand og snart følger yderligere en håndfuld nye jobs. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Der er travlt på slagteriet Danish Crown i Sæby, der netop har ansat 28 mand, fordelt med 15 på slagteriet og 13 i tarmhuset, og i næste uge ansætter Danish Crown yderlige fem mand. - Der kommer mange svin til slagterierne, også andre steder i landet, og det giver behov for flere hænder. Vi har en forventning om, at det ikke bare er sæsonbestemt, men at vi kan beholde samme niveau, siger kommunikationschef i Danish Crown Anne Villemoes. I Esbjerg har Danish Crown besluttet at lukke aftenholdet, men også her har Danish Crown opjusteret produktionen, og Anne Villemoes forventer, at 40-50 af de medarbejdere, der skulle have forladt slagteriet i Esbjerg, kan beholde deres job efter sommerferien.