Danish Crown lukker i Hadsund

119 medarbejdere bliver tilbudt arbejde i Sdr. Borup

Egon Kjøller,
Oplysninger om at Danish Crown har tilsat ulovlige stoffer i svinekød til Kina afvises blankt.Arkivfoto: Michael Bygballe
EMNER 20. december 2010 15:18

Danish Crown har i dag besluttet at lukke sin fabrik i Hadsund og flytte produktionen til Sdr. Borup ved Randers. Siden Tulip Food Company i december sidste år lukkede pølsefabrikken i Sdr. Borup har man arbejdet med, om det kunne lade sig gøre at flytte produktionen fra Hadsund til den nedlagte pølsefabrik, som ligger tæt på Danish Crowns hovedkontor. - Planen er at lukke Hadsund ned, når den nye fabrik står klar inden udgangen af 2011. Her vil der være samme antal arbejdspladser, og i det omfang medarbejderne har lyst til at flytte med, står de selvfølgelig først for, når arbejdspladserne skal besættes, siger produktionsdirektør Søren F. Eriksen. Forhandlinger i dag Der er 119 ansatte i Hadsund, og forhandlingerne om lukningen er indledt mandag. Fabrikken fremstiller specialiserede produkter til bl.a. Japan, England, Sverige og Danmark. - Det er en produktion, vi forventer at øge med 50 pct. i løbet af de kommende år. Derfor er der brug for at se på kapaciteten og sikre tidssvarende produktionsforhold, siger Søren F. Eriksen. Forkert placering Fabrikken i Hadsund ligger i dag uhensigtsmæssigt for udvidelse, og en ny fabrik vil give mulighed for at producere konkurrencemæssigt bedre. Desuden kommer der løbende nye miljøkrav til, og de kan være svære at opfylde i en ældre virksomhed, der ligger i tæt bebyggelse, forklarer han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...