Nørresundby

Danish Crown skærer i Nørre-sundby

NØRRESUNDBY:23 medarbejdere på Danish Crown i Nørresundby rammes af en nedskæring i skinkeafdelingen. Samarbejdsudvalget blev orienteret i går. Her blev det samtidig oplyst, at koncernen vil søge at finde løsninger, så egentlige fyringer kan undgåes. Det er en forhandling, som skal foregå i medfør af lov om varsling, oplyser fællestillidsmand Svend Erik Andersen. - Markedet for skinker er i ulave for tiden. Det kan bedre betale sig at sælge skinker med ben end uden, og det bliver vi nødt til at indrette os på, oplyser informationschef Gudrun Andreasen, Danish Crown. De danske skinker sælges især til Sydeuropa og England, men også til koncernens egen forædlingsvirksomhed Tulip. Slagteriet i Nørresundby har omkring 550 ansatte.