Danish Masters aflyst

Den danske golfturnering på Ladies European Tour, Danish Masters, er nu definitivt aflyst. Det bekræfter Tourens direktør Ian Randall over for internetsiden danskgolf.dk

Norge 10. juli 2003 17:53

Turneringen skulle have været spillet i Helsingør fra den 4. til 7. september, men det økonomiske grundlag forsvandt, da det norske firma Sponsor Service gik konkurs i februar. Nordmændene havde rettighederne til den danske turnering, og efter konkursen er der blevet arbejdet hårdt på at få lavet en redningsaktion. - Men tiden var imod det, siger Ian Randall, der dog siger, at planerne om en kvindelig golfturnering på højeste niveau i Danmark ikke er opgivet og kan komme til næste år. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...