Danish Yachts og Ostefruen løb med årets priser
Det innovative værft i Skagen modtager Vækst- og Viljeprisen, mens Ostefruen fra Sæby får Iværksætterprisen
Opdateret kl. 10:51
FREDERIKSHAVN: Danish Yachts har netop modtaget årets Vækst- og Viljepris, mens Ostefruen fra Sæby løb med Iværksætterprisen ved Frederikshavn Erhvervsråds prisuddeling i Det Musiske Hus.
Danish Yachts får prisen for sin evne til at omstille produktionen.
På et år har virksomheden mere end tredoblet arbejdsstyrken.
Nedtur vendt til optur
Danish Yachts, der blev stiftet i 2000, fremstillede de første år luksusyachts i kulfiber, blandt andet den prisbelønnede Shooting Star.
Finanskrisen ramte dog hårdt. Markedet for luksusyachts svandt ind, og skagen-værftet måtte afskedige og skrue ned for blusset.
For et års tid siden var medarbejderstyrken ned på 28, men Danish Yachts valgte at gå nye veje og har knækket kurven.
Letvægtsbåde til offshore
I dag har Danish Yachts målrettet sine produkter mod et marked i vækst: Specialdesignede kulfiberskibe til servicering af offshore vindmølleparker, og det har vist sig som en fremsynet og offensiv satsning.
Supplybådene er bygget i det lette men meget stærke materiale kulfiberkomposit, som er med til at skabe hurtigere skibe, som bruger mindre brændstof.
Ostefruen fra Sæby
Tina Qvist Andersen, kvinden bag Ostefruen i Sæby, får Iværksætterprisen for sin virksomhed, der blev grundlagt i 2010., en god, gammeldags og samtidig supermoderne ostebutik med et unikt miljø, der passer godt ind i Sæbys gamle bymiljø og fuldender Sæbys image som en by, hvor de gode råvarer og specialbutikker er i centrum.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.