Dankort-gebyr

Betalingsmidler 1. maj 2003 08:00

Erhvervsministeren, Finansrådet (bankerne), Dansk Handel og Service samt Forbrugerrådet lavede for en uge siden en aftale om Dankortet: Om halvandet år, fra 1. januar 2005 skal forretningerne betale 50 øre til bankerne for hver gang, vi bruger Dankort. De første 5000 transaktioner er dog gratis for alle butikker. Forretningerne bestemmer selv, om de helt eller delvis vil trække de 50 øre direkte fra kunden eller over priserne. Indtægterne bliver ca. 160-170 millioner kr. om året, som ifølge bankerne skal bruges til at lave et nyt Dankort med chip. Bankerne får lov til at opkræve gebyr for de nye Dankort med chip. Aftalen skal først godkendes i Folketinget, men alt tyder på et flertal. Dankortet blev indført i 1983, nu har 3,3 millioner danskere kortet - over halvdelen har samtidig Visa. Sidste år blev der foretaget 477 millioner betalinger med kortet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...