Dankort-svindel bag køb af guldbarrer
Tiltalt for at købe 51 guldbarrer med penge fra bedrageri
Opdateret 02. maj 2013 kl. 19:27
AALBORG: Omkring 1,7 millioner kroner hævet på et stjålet dankort og overført til en firmakonto blev brugt på at købe 51 guldbarrer.
Det er anklager Jette Rubins opfattelse af, hvordan to to transaktioner på henholdsvis 800.000 og godt 900.000 kroner hævet på et stjålet dankort skulle veksles til brugbare værdier og ikke blot være beløb på en konto.
Men den 33-årige selvstændige og den 33-årige førtidspensionist, som er tiltalt for bedrageriet, nægtede begge under torsdagens retssag i byretten i Aalborg.
Viste ID
Ifølge anklageskriftet har de fået fat i et stjålet dankort med pinkode og har så overført det store beløb til den selvstændiges firmakonto.
Bagefter overførte de pengene til en guldhandler i Købehavn, hvor pengene blev brugt på at købe 51 guldbarrer, lyder anklagen.
Manden, der mødte op for at hente guldet viste ID på, at han var den 33-årige selvstændige mand, som efterfølgende blev anholdt af politiet med en faktura fra handlen på sig.
Penge ud af landet
Men under retssagens første dag blev det ikke belyst, hvor de 51 guldbarrer er henne, hvorimod pengene forlængst er ført ud af landet.
Guldhandleren i København overførte nemlig straks de 1,7 millioner til moderselskabet i Tallin i Estland, som betaling på sine guldleverancer.
Retssagen fortsætter i næste uge
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.