Danmark besejrer Frankrig og vinder OL-guld i håndbold

De danske håndboldherrer vandt OL-guld for første gang med en sejr over Frankrigs regerende olympiske mestre.

For første gang er Danmark OL-guldvinder i håndbold for mænd.

Det blev et faktum søndag aften i Rio, da Mikkel Hansen og co. detroniserede Frankrigs regerende olympiske mestre med en sejr på 28-26.

Danmark førte 16-14 ved pausen, og i anden halvleg var danskerne foran 25-20.

Tre minutter før tid var den danske føring imidlertid skrumpet til 26-25, men det lykkedes at sikre guldet.

Danmark slutter på 15 medaljer ved OL, heraf to af guld.

Den første blev sikret af svømmeren Pernille Blume i 50 meter fri.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.